skip to Main Content
Menu

FORUM DANORUM

Forum Danorum Forlag er et forlag, vi har oprettet til at udgive vores bøger, når vi har noget på hjerte. Foreløbig har vi udgivet Henning Prins´ store trilogi om drengen Tobias, de tre bind Heksen, Ramsherred og Stiftelsen, der udkom fra 2008-12. Her i 2018 har vi udgivet Anne-Marie Steen Petersens store tegnede billedserie HELSINGØR, tegnet. Forlaget har endvidere udgivet en CD med sange Nær og fjern skrevet eller oversat af Henning Prins, indspillet og sunget af Erik Steen Wulff og Ole Andersen. I julen 2016 udkom en digtsamling af Henning Prins, Digte.

Forlagets profil er, at vi udgiver det, vi selv brænder for, og vi forsøger at gøre det ordentligt, dvs. smukt layout, indbydende tryk og til fornuftige priser. Sådan vil vi også forsøge at gøre i fremtiden.

HENNING PRINS

FORFATTER OG REDAKTØR

f. 1939 i Holte. Har en klassisk forfatteruddannelse som sømand, svajer, industriarbejder, kunstmaler, dagdriver, sælger, vinduesdekoratør, journalist, kronik- og debatredaktør, politisk aktivist, restaurationskok, litteraturanmelder, kommentator m.m. Har siden 1989 været forfatter på fuld tid. Har ud over romaner, noveller og digte skrevet et væld af politiske og kulturpolitiske kommentarer i mange forskellige medier og aviser. I 2001 udkom den store, rigt og festligt illustrerede kulturhistorie ”På sporet af Julemanden”, som blev til i samarbejde med Anne-Marie Steen Petersen.

ANNE-MARIE STEEN PETERSEN

FORFATTER OG REDAKTØR

f. 1950 i Helsingør. Har ernæret sig som bladtegner det meste af sit liv. I ungdommen freelance for forskellige blade og tidsskrifter og to år på Jannik Hastrups tegnestue som del af et team, der lavede tegnefilm efter Sven Wernströms romaner om Trællene. Siden satirisk tegner på Information, Socialistisk Dagblad, Ekstrabladet og de sidste mange år på Politiken. Har fået udgivet bøger om forskellige kulturhistoriske emner, blandt andet om Grundtvigskirken i København og dens bygmester, Som i ét stof, Gyldendal 1997, samt flere bøger med tegninger.

John Ovesen

CHEFDESIGNER

f. 1944 i det indre København. Udlært typograf (håndsætter). Grafiker og bogtilrettelægger. Ansat på Gyldendal 1970-78. Selvstændig 1978.
Har primært lavet bogtilrettelægning, bogomslag og pladeomslag siden 1968, altså i 50 år.

BAGLISTE

Ud over de bøger, vi selv har udgivet, ligger vi inde med små restoplag af bøger, vi har fået udgivet på andre forlag. Hvis en eller flere af dem skulle have interesse, så mail til os.

Henning Prins: En lille kujon, noveller, Tiderne Skifter 1989 – 80 kr.
Henning Prins: Hedetur, Vindrose 1993- 120 kr.
Henning Prins: Blodets bånd, roman, Vindrose 1993 – 70 kr.
Henning Prins: En tid i rødt, noveller, Tiderne Skifter 1998 – 65 kr.
Henning Prins: Vejen til Nürnberg, roman, Per Kofod 2005 – 135 kr.
Henning Prins og Anne-Marie Steen Petersen: På sporet af Julemanden, kulturhistorie, rigt illustreret, Gyldendal 2001  – 150 kr.
Anne-Marie Steen Petersen: Ansigt – rejser i det indre Europa, essays, Gyldendal 2008 – 120 kr.

Alle priser er eksklusiv forsendelse.

Back To Top